Handelsbetingelser for online betaling

Handelsbetingelser
For online betaling (Køber)

1. Parterne
Handelsbetingelserne er gældende for personer som anvender Clubcommander til betaling og tilmelding. Disse personer betegnes som Køber. Anvendelse forudsætter, at Køber er myndig. Personer som råder over ClubCommander medlemssystem med tilhørende onlinebetalingsmodul, betegnes som Arrangøren.
Arrangøren er pålagt særskilte betingelser, som findes i dokumentet ”Handelsbetingelser for salg af billetter”.

2. Betalings omfang
Clubcommander formidler udelukkende salget af billetter mellem Køber og Arrangøren. 
Salget udbydes af arrangøren - den ansvarlige klub / foreningen, og ethvert mellemværende skal ske mellem Køber og Arrangøren.

3. Betaling
Der kan betales med Dankort, Visa/Dankort og eDankort (bruges til netbank inbetalinger)
Al kommunikation foregår krypteret.
Kortoplysninger sendes direkte til PBS. Ved korrekt gennemførelse gemmes de sidste 4 cifre i kortnummeret til dokumentation hos Arrangøren.

4. Priser
Hvis intet andet er angivet, er alle priser inklusiv moms.
Administrationsgebyr og Kort-/betalingsgebyr vil fremgå af prisoversigten før endelig godkendelse af betaling hos Køber.

5. Levering
Købet registreres i systemet. Alle indbetalinger vises via Købers egen side, når der logges ind.
Købet vil også være registret hos Arrangøren, og vil blive bekræftet via medlemskort hvis Arrangøren anvender dette.
Der vil blive sendt en kvittering via e-mail umiddelbart efter købet.  Denne kvittering kan printes og fungere som billet til Eventet. (hvis påkrævet af Arrangøren)
Hvis kvitteringen ikke kan findes i indbakken, anbefaler vi, at der ledes i Købers spam-mappe. Kig efter en e-mail fra ”klubnavn”@clubcommander.com

6. Fortrydelse og refundering
Tilmelding er bindende.
I henhold til "Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a" er købet ikke omfattet fortrydelsesretten.
Refundering sker hos Arrangøren og normalt kun i tilfælde af aflysning.
Evt. Administrationsgebyr og Kort-/betalingsgebyr refunderes ikke.

7. Data politik
Clubcommander forbeholder sig ret til at videregive personlige data i form af:
navn, adresse, køn, fødselsdato, telefonnummer, e-mail og kortoplysninger til Arrangøren – klub/forening, hos hvem købet er foretaget.

Personlige data indsamles med henblik på registrering/tilmelding og betalings status.
Clubcommander videregiver ikke disse oplysninger til andre end den pågældende Arrangør.

8. Forbehold for fejl og mangler
Clubcommander tager forbehold for fejl og mangler i priser og beskrivelser.

9. Frasigelse af ansvar
ClubCommander er alene formidler af billetsalg og påtager sig intet ansvar over for Køber for Arrangørens eventuelle betalingsstandsning, konkurs eller aflysning af Events.
Arrangøren er eneansvarlig for rigtigheden og lovligheden af de oplysninger, der meddeles til ClubCommander og videregives af denne til Køber.
Eventuelle reklamationer fra Køber over kvaliteten af Eventet eller andre forhold vedrørende Eventet, herunder aflysning vil ikke blive behandlet. Al henvendelse herom rettes til Arrangøren – klub/forening.
Såfremt Arrangøren ikke gennemfører Eventet (gælder ikke aflysninger) - er Arrangøren, Arrangørens konkursbo eller den/de som Arrangøren måtte have transporteret rettighederne til i henhold til denne kontrakt ikke berettiget til noget vederlag for det/de aflyste/ikke gennemførte Events og ClubCommander refunderer købesummen med fradrag af administrationsgebyr og kort-/betalingsgebyr til Køber.

10. Arrangøren gør opmærksom på
• Kontroller venligst event dato og tidspunkt før køb af billet.
• Køb af billet er bindende. Beløb refunderes kun normalt ved aflysning.
• Evt. administrations - og kort gebyrer refunderes ikke.
• Ved spørgsmål vedrørende events, betaling, aflysning m.m. kontakt Arrangør.
• Clubcommander afholder ikke Events og behandler ikke eventuelle klagesager.
• Medbring dit dankort og billet / medlemskort til dokumentation. (hvis påkrævet af Arrangøren)

11. Ikrafttræden
Disse Handelsbetingelser træder i kraft 1. november 2010 (v1.0)


SAMARBEJDSPARTNERE


DANSK POKERFORBUND
Abonnementsbetingelser for Clubcommander
Handelsbetingelser for salg af billetter
Handelsbetingelser for online betaling